Syg dronning Margrethe blev hjemme da politikere fejrede hende
Statsminister Mette Frederiksen (S) var sammen med sin mand, Bo Tengberg, til stede ved fredagens selskab på Christiansborg. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Uden en coronasyg dronning Margrethe til stede bliver regentens 50-års jubilæum fejret på Christiansborg.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Det er uden hovedpersonens deltagelse, når dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum fredag aften bliver fejret af danske politikere på Christiansborg.
Grundet coronasmitte har den danske dronning således måtte melde afbud.
I stedet er kronprinsparret vært for selskabet, der har deltagelse af regeringen, Folketingets medlemmer samt de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
Kronprinsparret har i denne uge været i New York. Her deltog kronprinsen i åbningen af FN's Generalforsamling, ligesom både kronprinsen og kronprinsessen skulle have været med til at lancere Danmarks kandidatur til FN's Sikkerhedsråd.
Den del missede kronprins Frederik dog, da han måtte rejse hjem fra New York torsdag for at forberede værtskabet af fredagens selskab. Kronprinsesse Mary fløj tilbage til Danmark fredag.
Annonce
Til selskabet skal de deltagende blandt andet sætte tænderne i rødtunge, hanekylling og æbletærte, ligesom der vil blive serveret vin fra kongefamiliens sommerresidens Chateau de Cayx i Frankrig.
Under taflet vil der blive spillet musik af Den Kongelige Livgardes Musikkorps.
Kronprinsparret havde på grund af dronning Margrethes fravær overtaget værtskabet af fredagens selskab på Christiansborg. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe blev tirsdag aften testet positiv for coronavirus. Det er anden gang, at hun er blevet smittet. Mandag deltog hun - sammen med kronprins Frederik - i den britiske dronning Elizabeths begravelse.
Torsdag lød det, at dronning Margrethe oplevede "almindelige" coronasymptomer. Det blev dog ikke uddybet, hvad det indebar. De mest almindelige symptomer på covid-19 er løbenæse og ondt i halsen.
Søndag skulle dronningen have set teaterstykket "Den Vægelsindede" i Skuespilhuset i København som en del af fejringen af dansk teaters 300 års jubilæum. Men dronning Margrethe har på grund af coronasmitten også måtte droppe turen i teatret.
Dronning Margrethe havde 50 års regeringsjubilæum i januar i år, men fejringen blev udskudt grundet coronapandemien.
Dronningen er tidligere i september blevet fejret med en gallaforestilling i Det Kongelige Teater samt et gallataffel, der ligesom fredagens selskab blev afholdt på Christiansborg.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker