Sygdom tvinger Metallica til at aflyse koncert søndag
James Hetfield, som her ses under Metallicas koncert i København fredag aften, har fået strenge ordrer fra lægen om ikke at synge en strofe søndag. Foto: Polfoto/Tobias Nicolai
Polfoto/Tobias Nicolai
James Hetfields helbred og stemme har det ikke godt, så lægen har forbudt Metallica-frontmanden at synge.
Metallica er blevet nødt til at udskyde sin koncert i København søndag. Det skriver bandet på sin Facebook-side.
Forsanger James Hetfield er ramt af sygdom, som betyder, at han ikke kan optræde. Han er blevet tilset af en læge, der har givet ham strenge ordrer om ikke at synge en eneste strofe søndag.
Den planlagte koncert i Royal Arena i København søndag er i stedet udskudt til 2. september, skriver Metallica i meddelelsen.
Det er den anden af i alt fire koncerter, det verdensberømte metalband er hyret til at spille i København.
- Vores uge her i København er noget, som vi har markeret i kalenderen gennem lang tid som en særlig begivenhed, ikke kun for vores venner i Danmark, men også for os, skriver Metallica.
Metal-legenderne indviede Københavns nye arena fredag aften med en koncert, hvor Hetfield undervejs undskyldte over for publikum, at hans stemme ikke var helt på toppen.
- Det var et af de mest udfordrende shows, vi nogensinde har spillet, men jeres kærlighed og støtte fik os igennem, skriver bandet om åbningskoncerten i Royal Arena fredag.
Det er endnu uklart, om James Hetfields problemer med halsen og stemmen får konsekvenser for de to koncerter, metalheltene efter planen skal spille tirsdag og torsdag.
Metallica opfordrer sine fans til at holde øje med Facebook-siden og bandets hjemmeside, hvor eventuelle aflysninger vil blive annonceret.
- Vi ved, at mange af jer har lagt rejseplaner for at tilbringe weekenden sammen med os, og vi er meget kede af den ulejlighed, dette vil forårsage, skriver Metallica til de fans, der havde billetter til den aflyste koncert søndag.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde