Næsten 3000 børn med alvorlige psykiske lidelser venter lige nu på behandling på en psykiatrisk afdeling.
Men inden de overhovedet kommer på venteliste til psykiatrisk behandling, oplever mange børn og deres forældre et opslidende forløb, hvor de i helt op til et år sendes frem og tilbage mellem region og kommune.
- Det er dybt frustrerende, og det kan blive så slemt, at vi må råde forældre til at møde op på psykiatrisk skadesstue med deres barn, men her afvises de også, fortæller næstformanden i Pårørende til Spiseforstyrrede, Dorte Nielsen.
Hun fortæller om forældre, som vælger selv at betale for de ekstra psykologundersøgelser eller test, der skal til for at få barnet på venteliste i regionernes psykiatriske system. Dermed kan de slippe for at vente i måneder på at få lavet de nødvendige undersøgelser i det kommunale system.
Ifølge Dorte Nielsen er problemet særlig stort i Region Hovedstaden.
På det børne- og ungdomspsykiatriske privathospital Hejmdal i København genkender overlæge og klinikchef, Torsten Warrer problemet.
- Det kan være noget så banalt som en intelligenstest, der mangler. Den kan laves på få timer, men i nogle kommuner må børnene vente et halvt eller et helt år på at få den lavet, siger han.
I 2007 afviste de psykiatriske afdelinger 18 procent af de henviste børn - en del af dem, fordi der manglede de nødvendige test eller vurderinger.
- Vi oplever, det er taget til siden. Der er flere afvisninger, og man prøver at skubbe sagerne væk fra sig og sætte flere forhindringer op, før man kan komme hen og blive accepteret på en venteliste til psykiatrien. Det er et tungt bureaukratisk system, siger Torsten Warrer.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker