Kvinder i Region Sjælland kan trygt lade sig operere på Roskilde Sygehus for kræft i æggestokkene, siger sygehuset selv som kommentar til en historie i B.T.
Den enkelte kræftpatients overlevelse er afhængig af, at al eller næsten al kræftvæv opereres ud. Det er lægerne i Odense bedst til: Hos 78,4 pct. af alle patienter er kræften enten helt fjernet eller også er den knude, der bliver tilbage, under én centimeter.
I Roskilde er det tilsvarende tal 35,7 pct. og i Næstved 33,3 pct., viser de nyeste tal fra Gynækologisk Database ifølge B.T. og Ritzaus Bureau.
Men historien holder ikke helt vand, mener ledende overlæge på Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling på Roskilde Sygehus, Charlotte Wilken-Jensen.
- Når man har tal fra 2006 og 2007, som er de tal, der har været fremme i medierne, så giver det ingen mening at begynde at beregne overlevelse, for de pågældende kvinder er jo næsten lige blevet opereret, og de lever forhåbentlig alle sammen endnu, siger hun og tilføjer:
- De tal, der har været fremme, er tal for, hvor mange, der får fjernet hovedparten af kræftvævet. Og hvis man ikke hører godt efter, så får man det let forvekslet med, hvor mange der overlever.
- Forskellen mellem tallene fra Odense og Roskilde er meget voldsom, men det skyldes blandt andet, at man i Odense sorterer de sygeste kvinder fra, som ikke bliver opereret. De kommer simpelthen ikke med i statistikken, og så får man nogle bedre tal. Det gør man hverken i Roskilde eller på de andre centre.
Margit Olsen og Jakob Poulsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned