Sent mandag aften vil det formentlig stå klart, hvordan besparelserne i Region Midtjylland kommer til at ramme sundhedsvæsnet i området.
Flere hundrede borgere demonstrerede uden for lokalerne i Viborg, og fem timer inde i mødet valgte det borgerlige mindretal at trække sig ud af forhandlingerne.
Der var ingen udsigt til, at de ville vende tilbage til forhandlingsbordet. Men her kan regionsrådets formand, Bent Hansen (S), mønstre et flertal på 22 medlemmer bag sit oplæg.
Ud over Socialdemokraterne består flertallet af medlemmer af De Radikale og Socialistisk Folkeparti. Desuden deltager Poul A. Christensen, tidligere medlem af Fælleslisten, men nu løsgænger, i de afsluttende forhandlinger.
Regionsrådets forretningsudvalg præsenterede i november et forslag til besparelser på op mod 500 millioner kroner.
Planen lægger bl.a. op til at samle specialer på færre steder og til sammenlægning af sygehuse.
I en pressemeddelelse, som de udsendte efter at have forladt mødet, bruger de borgerlige partier udtrykket "skinforhandlinger".
Ifølge det politiske mindretal har forvaltningen i regionsrådet dokumenteret, at de fremlagte besparelser er "overvurderet" med knap 170 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde