Sygehuse skal også betale for aflysninger
Region Midtjylland vil overveje, om patienterne skal kompenseres i forlængelse af, at regionen indfører gebyrer for patienter, der udebliver fra en aftale på sygehuset.
- Det er klart, at vi bliver nødt til at diskutere, om det også skal gå den anden vej, når vi nu indfører en gebyrordning for patienterne, siger førstenæstformand Bente Nielsen (SF) i Region Midtjylland til Berlingske.
Både Region Midtjylland og Region Syddanmark vil køre forsøg med gebyrer for sløsede patienter, der udebliver fra undersøgelser og behandlinger.
I Region Syddanmark skal det koste 500 kroner at udeblive, mens Region Midtjylland endnu ikke har lagt sig fast på beløbet.
Lægerne og Danske Patienter udtrykker skepsis for gebyret for patienterne, men direktøren for Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard, er dog ikke helt så bekymret og kan godt se fordelene ved ordningen.
- Det irriterer jo systemet, når folk ikke dukker op, så fordelene ved ordningen er ret oplagte. Spørgsmålet er så om ulemperne er større end fordelene. Der er jo temmelig meget administrativt, der skal på plads, som sygehusene lige nu ikke er gearede til, sagde han til Ritzau i april.
/ritzau/
Patienter kan måske se frem til en kontant gevinst, hvis sygehuset akut aflyser en planlagt operation.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned