- Mange af dem, der går mange år med en hivinfektion er faktisk heteroseksuelle, og dem skal vi prøve at nå, så vi kan få stoppet spredningen, siger Tinne Laursen, rådgiver ved den infektionsmedicinske afdeling på Aarhus Universitets Hospital, til DR Østjylland.
Sammen med en kollega har hun netop færdiguddannet 16 sygeplejersker i at hjælpe nye hivpatienter med at skrue tiden tilbage og finde frem til gamle ekskærester, tilfældige knald og affærer, der kan være blevet smittet med hiv for 15 år siden.
Det kan være svært at finde frem til et engangsknald, man havde i 1997, men Tinne Lauersen fortæller, at alle oplysninger kan hjælpe med at finde de tidligere sexpartnere.
- Hvis jeg får navnet på en person, har jeg mulighed for at søge på nettet. Der er også gamle telefonnumre på nogen, der måske har en halvgammel adresse. Bare vi ved, hvor de boede for ti år siden, så kan vi finde ud af, hvor de er i dag, siger Tinne Lauersen.
Når det lykkes at finde de tidligere sexpartnere, bliver de tilbudt en hivtest.
Fremgangsmåden er ikke ny for Tinne Lauersen, der i flere år har foretaget kontaktopsporingen, men med midler fra Sundhedsstyrelsen har hun kunne udbrede den til hele landet.
Og Tinne Lauersen er ikke i tvivl om, at det kan redde liv.
- I dag kan man få en behandling. Det vil sige, at de mennesker, vi finder, kan vi hjælpe. Hvis de går med til samarbejdet om at finde tidligere partnere, kan vi som ekstra bonus stoppe den smittekæde, der opstår, hvis man ikke ved, at man er smittet, siger hun.
Hvert år registreres 250-300 hiv-smittede i Danmark, men omkring 1000 personer er smittede uden at ane det.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned