Sygeplejersker: Travlhed går ud over patientsikkerhed
Hver anden sygeplejerske siger i en undersøgelse, at travlhed på sygehusene går ud over patienternes ve og vel
Der bliver løbet stærkt på de danske hospitalsgange, og nogle gange er tempoet også alt for højt.
Det mener hver anden regionalt ansatte sygeplejerske i hvert fald i den undersøgelse, som Megafon har foretaget for Dansk Sygeplejeråd.
50 procent af de adspurgte er helt eller delvist enig i, at deres arbejdsdag er så travl, at det går ud over patienternes sikkerhed.
- Selv om sygeplejerskerne har de bedste intentioner, kan der glippe ting, når man har travlt.
- Det vil sige, at patienterne ikke får de piller eller den injektion, som skulle gives, og i værste fald kan det jo få katastrofale konsekvenser, siger Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd.
Hun mener, at der fra politisk hold de seneste 10-15 år er fokuseret så meget på produktivitet, at man helt har glemt at tænke kvaliteten ind.
- Det handler mere om at få endnu patient ud ad døren og ind med en ny. Det er kommet så vidt nu, at det går ud over kvaliteten, arbejdsmiljøet og patientsikkerheden.
Hun efterlyser ikke kun flere hænder, men også en mere prioriteret opnormering på afdelinger med stor omsætning af medarbejdere, højt sygefravær og med mange påbud fra Arbejdstilsynet.
Og så opfordrer hun folketingspolitikerne til at tænke over, hvordan pengene bruges bedst.
- Det nytter ikke noget, at man tilfører millioner til sundhedsvæsnet i form af strålekanoner og robotter, hvis man ikke sørger for, at den basale pleje for patienter er i orden. Så er det ikke noget værd, siger Grete Christensen.
Danske Regioner begyndte tidligere på ugen forhandlingerne med regeringen om sundhedsbudgettet for 2016.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde