Der er blevet fire gange så mange arbejdsløse sygeplejersker i løbet af det seneste år. Værst står det til i Region Sjælland, hvor sygeplejerskernes ledighed er tidoblet.
Det viser tal fra Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse (DSA), skriver Dansk Sygeplejeråds nyhedsbrev, Synergi.
På landsplan er tallet af arbejdsløse sygeplejersker steget fra 167 til 699.
Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, konstaterer, at der samtidig hverken bliver færre opgaver eller patienter fremover.
- Vi har været vant til, at en sygeplejerskeuddannelse er den sikre vej til beskæftigelse. Men nu stiger arbejdsløsheden markant, fordi regioner og kommuner nedlægger stillinger og fyrer sygeplejersker, siger hun.
Særligt nyuddannede sygeplejersker rammes af arbejdsløshed. For den gruppe er ledigheden syvdoblet. Og Grete Christensen opfordrer regioner og kommuner til at anstrenge sig mere for at sikre nyuddannede i job.
- Det er nu, at kommuner og regioner skal sikre fremtiden. Hvis ikke sundhedsvæsnet rekrutterer nyuddannede og fastholder de erfarne, så risikerer vi, at de sundhedsprofessionelle finder andre græsgange og derfor ikke længere er i faget, når sundhedsvæsnet om ganske få år har akut brug for dem, siger sygeplejerskernes formand.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned