Sygeplejerskers store arbejdspres går ud over patienter
Lang ventetid, mangel på informationer og stresset personale. Det er, hvad patienter kan opleve, når de kommer på skadestuen, og arbejdsmiljøet er nu blevet så dårligt, at det rammer kvaliteten i behandlingen og dermed også patienterne.
Det fremgår af en ny rapport fra Dansk Sygeplejeråd.
Undersøgelsen viser, at 59,5 procent af sygeplejerskerne på landets akutmodtagelser har oplevet, at forsvarlig sygepleje var under pres på grund af dårligt arbejdsmiljø.
Sygeplejerske Susanne Bach Laursen arbejder på akutafdelingen på Slagelse Sygehus, som modtager skadestuepatienter. Hun oplever, at arbejdspresset går ud over patienterne.
- Vi føler ikke, at vi er nok hænder på arbejde, og der bliver hurtig fyldt op med patienter, som venter i timevis. Det er meget frustrerende og fagligt utilfredsstillende, siger Susanne Bach Laursen.
I sygeplejerskernes faglige organisation er man slet ikke tilfreds med arbejdsmiljøet på landets skadestuer.
- Det er fuldstændig uacceptabelt, og hverken patienter eller medarbejdere kan være tjent med de forhold, siger Dorte Steenberg, der er næstformand for Dansk Sygeplejeråd.
Hun opfordrer både regionerne og hospitalsledelserne til at sikre, at forholdene bliver forbedret markant.
- Vi kommer ikke uden om, at det kræver dygtig ledelse og medarbejderinddragelse at få styrket arbejdsmiljøet på skadestuerne.
- Og der skal være den nødvendige videreuddannelse, når de får nye opgaver samtidig med, at der skal være det rette antal medarbejdere på arbejde til at tage sig af patienterne, siger Dorthe Steenberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker