Sygeplejerskers tavshed truer patientsikkerheden
En ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at 28 procent af alle sygeplejersker tier om kritisable forhold på jobbet, som de mener offentligheden burde kende til. Foto: Free/Www.colourbox.com
Free/Www.colourbox.com
Patientsikkerheden kan være i fare, når sygeplejersker vælger at tie om dårlige forhold i sundhedsvæsenet.
Kulturen i sundhedsvæsenet er syg, når mange sygeplejersker vælger tavshed frem for kritik, når de oplever dårlige forhold i sundhedsvæsenet.
Det mener næstformanden i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg.
- Den enkelte sygeplejerske kan dårligt gøre noget direkte. Derfor det vigtigt, at vi nu får fat i ledelserne på hospitalerne og Styrelsen for Patientsikkerhed, siger hun.
- De må forstå, hvor alvorligt det er for patientsikkerheden, hvis der ikke er tryghed til at bringe kritik frem.
En ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd og Megafon viser, at 28 procent af sygeplejerskerne vælger at tie om kritisable forhold i sundhedsvæsenet.
Derfor mener næstformanden, at Dansk Sygeplejeråd i højere grad skal være talerør for sygeplejerskerne. Der bør være tryghed på arbejdspladsen, så man til hver en tid kan stå frem med kritik.
- Det er meget bekymrende, at så mange sygeplejersker oplever, at de ikke kan bringe relevant kritik frem på deres arbejdsplads, siger hun.
- Det kan have store konsekvenser for patientsikkerheden, hvis sygeplejerskerne ikke kan udføre deres arbejde fagligt forsvarligt.
Hun mener, at sygeplejerskerne frygter for mobning eller chikane fra ledelsen, hvis de står frem med kritik.
Mange sygeplejersker har allerede forsøgt at stå frem, men bliver udsat for chikane af ledelsen eller mødt med en mur af tavshed. Det får sygeplejerskerne til at give op, fortæller hun.
Undersøgelsen om ytringsfrihed er baseret på besvarelser fra 1828 sygeplejersker.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde