Symbolsk højtidelighed afslutter tronskifte når faner skifter palæ

Det er en ganske særlig og meget symbolsk begivenhed, der søndag afslutter det første tronskifte i Danmark i 52 år.

For når dagens højtidelige proklamation af kong Frederik fra balkonen på Christiansborg Slot er slut, og jublen har lagt sig, så skal de faner, der følger den siddende regent, bæres fra dronning Margrethes palæ på Amalienborg til den nye kong Frederiks palæ.

For dronning Margrethe selv var det et af de store øjeblikke, da hun overtog fanerne efter sin far i 1972.

- Det er meget bevægende, fordi det er det første og mest tydelige tegn på, at nu er det virkelig én selv, der står med ansvaret, når fanerne bliver bragt over, har dronning Margrethe tidligere sagt i en video på kongehusets hjemmeside.

- Det er livgardens officerer, der bringer dem fra den afdøde konges palæ til den nye regent, og jeg husker den aften meget tydeligt. Hvor betaget, jeg var, og at jeg var klar over, at det nu var mig, der havde ansvaret.

Fanerne, som bruges i forbindelse med vagtskift på Amalienborg Slotsplads, står i fanegemakket på Christian IX's Palæ.

Her bor dronning Margrethe, og indtil hun har underskrevet sin abdikation søndag, er det regentens palæ.

Kronprinsparret og dets fire børn bor i Frederik Vlll's palæ, så her skal fanerne fremover befinde sig i fanegemakket.

Det er Den Kongelige Livgarde, der står for at bære fanerne fra det ene palæ til det andet.

Det sker klokken 17.00 på søndag, hvor en procession på 11 mand, som kaldes Fanekommandoet og består af gardere og officerer, skal gå de knap 100 meter tværs over Amalienborg Slotsplads med tre faner.

Der er egentlig fire faner i alt, to gallafaner og to vagtfaner, men den sidste gallafane er i brug ved vagtstyrken på Amalienborg.

Der er cirka 350 gardere i alt på Livgardens Kaserne i København.

Det er en helt særlig ære at gå med i Fanekommandoet, og de seks gardere, der går med i processionen, er særligt udvalgt blandt alle garderne.

- Det er en helt særlig dag. Det er en af de dage, hvor man virkelig gerne vil være der, siger Jørn Knudsen, formand for Garderforeningen i København og tidligere vagtgående sergent på Amalienborg.

Han var ikke til stede den nat, hvor kongen døde, og fanerne blev overført, men det var en stor dag, man talte om i livgarden, fortæller han.

Jørn Knudsen glæder sig over, at det denne gang sker klokken 17.00, så flere kan overvære, når fanerne bæres over slotspladsen fra dronningens palæ til det nye kongepars

Da dronning Margrethe har valgt at abdicere og overlade tronen til sin søn, vil hun selv være til stede i fanegemakket, når livgarden henter fanerne for at overbringe dem til kongen.

Thomas Dahl er projektleder i DGI og forfatter til en bog om faner, og han kalder det for en stærk symbolik.

- Selv om det er en ret afdæmpet ceremoni, så har den statsretligt stor symbolik. Overordnet symboliserer det kontinuitet og stabilitet, fordi man bringer stafetten videre fra en til en anden.

- Stafetten bliver givet videre til den næste på en ret uprætentiøs måde.

/ritzau/