Syv kvinder ramt af kræft efter mangelfuld brystundersøgelse
Vagn Bach, der er sygehusdirektør for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse, beklager, at syv kvinder har fået konstateret kræft efter mangelfuld brystundersøgelse på Ringsted Sygehus. (Arkivfoto). Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix
Christian Als/Ritzau Scanpix
735 kvinder har fået en mangelfuld brystundersøgelse på radiologisk afdeling på Ringsted Sygehus.
Syv kvinder har fået konstateret kræft efter mangelfuld brystundersøgelse på Ringsted Sygehus.
Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.
Det beklager Vagn Bach, der er sygehusdirektør for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse.
- Det er først og fremmest en dybt beklagelig situation, vi har bragt de implicerede kvinder i, og det kan jeg ikke undskylde nok, siger han i pressemeddelelsen.
- Vi ved, at vi i ét tilfælde har overset kræft hos en af de syv kvinder på grund af den forkerte visitation. Hun er derfor ikke behandlet i tide.
- Vi vil derfor kontakte hende og anbefale hende at klage over forløbet til patientklagenævnet og patienterstatningen, og det samme vil gøre sig gældende for de andre kvinder, siger Vagn Bach.
I perioden fra 1. marts 2013 til 24. maj 2017 kan der ifølge Region Sjælland have været udført mangelfulde visitationer til brystundersøgelser på Ringsted Sygehus.
Sygehuset har gennemgået forløbene fra 1. januar 2016 frem til 24. maj 2017. Det drejer sig om i alt 2600 kvinder i den periode.
Blandt dem skulle 735 genindkaldes til en ny undersøgelse. Indtil videre har nye undersøgelser af 343 kvinder vist, at syv af dem efterfølgende har fået konstateret kræft.
Blandt de 2600 blev 645 i første omgang tilbudt en ny undersøgelse. Men Styrelsen for Patientsikkerhed påpegede, at sygehuset i brevet til kvinderne ikke fik forklaret sagens alvor tilstrækkeligt.
Styrelsen for Patientsikkerhed har desuden ment, at yderligere cirka 90 kvinder burde tilbydes en ny undersøgelse.
- I vores brev til de implicerede kvinder har vi ikke været præcise nok og har dermed ikke fået forklaret, at deres undersøgelse har været mangelfuld og ikke mindst alvoren bag, siger sygehusdirektøren.
- Det kan desværre være en årsag til, at ikke alle kvinder har takket ja til tilbuddet om en ny undersøgelse.
- Vi vil nu igen tage personlig kontakt til alle kvinderne og forklare dem situationen og tilbyde dem en ny undersøgelse, siger Vagn Bach.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned