En til selve kontanthjælpen, en til boligsikringen, en i familieafdelingen, en som støtteperson, en i aktiveringsprojektet, en i jobcentret og en i misbrugscentret. Om kort tid får hun den ottende - en jobkonsulent. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
I lange perioder, hvor Dorthe Paterson har haft et alkoholmisbrug, har det været fuldstændigt uoverskueligt for hende at finde ud af, hvem af de syv hun skulle kontakte, siger hun.
Det er langtfra en usædvanlig situation i det danske kontanthjælpssystem, og derfor har systemet spillet fallit over for den enkelte borger, mener kommunalforsker, professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.
- Der er noget galt fat med systemet, når en kontanthjælpsmodtager i dag skal ind ad hele syv forskellige døre i det sociale system.
- Især når man tager i betragtning, at målet med strukturreformen fra 2007 var, at der skulle være én indgang for den enkelte borger til at komme i kontakt med kommunen.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kalder de mange sagsbehandlere til én person for "det glade vanvid".
- Der bliver spildt en masse ressourcer, økonomiske, menneskelige og i medarbejderregi, og borgeren skal løbe spidsrod mellem alle sagsbehandlerne.
- Derfor er regeringens mål med de kommende reformer at få sat mennesket før systemet, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde