Det koster passagererne på Kystbanen i hovedstadsområdet forsinkelser, at et tomt tog tirsdag morgen kørte ind i en tabt jernbaneskinne.
Det fortæller undersøgelsesvagt i Banedanmark, Niels Hansen, til DR København.
- Et af vores arbejdskøretøjer, der var ude i nat, tabte et stykke skinne, som simpelthen faldt af arbejdskøretøjet, og så påkørte toget efterfølgende skinnen, siger han.
Skinnestykket kilede sig fast, og derfor kan toget ikke umiddelbart flyttes.
Kystbanen kører derfor kun hvert 20. minut mellem Malmø og Helsingør. Og Banedanmark forventer først at køre normalt igen efter klokken 14.
Toget var et af de første, der skulle have kørt her til morgen og havde endnu ikke passagerer med, og derfor er lokoføreren den eneste, der oplevede uheldet.
- Det er jo et stort stykke materiel, der har kilet sig fast i toget ved påkørslen, og det har været en voldsom oplevelse på grund af det store slag eller brag, det formentlig har givet, siger Niels Hansen til DR København.
Banedanmark og Havarikommisionen er nu på stedet og skal i gang med en undersøgelse af, hvordan uheldet kunne ske.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker