Tænketank vil gøre Danmarks svar på terror rationel
Terror vækker så mange følelser, at samfundet ikke reagerer rationelt. Det vil en ny tænketank ændre på.
Det kan være svært at holde hovedet koldt, når terror rammer, som den har gjort i Paris, København og Bruxelles det seneste år. Derfor kan reaktionen i både befolkningen, men lige så vigtigt hos politikerne, blive forhastet.
En ny tænketank, Ret og Sikkerhed, bestående af blandt andre tidligere justitsminister og formand for De Konservative Lars Barfoed, tidligere socialdemokratisk justitsminister Morten Bødskov og folketingskandidat for venstre, kommentator Mads Fuglede, vil forsøge at agere modvægt.
- Når man bliver ramt på følelserne, gælder det om at holde hovedet koldt. Hurtige, omfattende og stærke reaktioner i kølvandet på terrorangreb udnyttes alt for let i voldelige, ekstremistiske gruppers propaganda, skriver tænketanken i en kronik i Berlingske.
Danmark gør meget godt, når det kommer til at bekæmpe terrorisme, mener folkene bag Ret og Sikkerhed. Men alligevel mener tænketanken, at der ikke er nok evidens, langsigtet planlægning og overblik i Danmarks reaktion.
- I Danmark er der en tendens til, at antiterrorlovgivningen strammes ad hoc og typisk i kølvandet på terrorangreb og andre terrorrelaterede hændelser i Danmark eller i udlandet.
- Det er skidt, for sat på spidsen betyder det, at det er terroristerne og ikke os, der nyder initiativretten, skriver Ret og Sikkerhed.
I kronikken påpeger Ret og Sikkerhed blandt andet, at der siden terrorangrebet i København i 2015 er afsat 1000 millioner kroner til politi- og efterretningstjenesters terrorbekæmpelse, mens der i perioden 2014 til 2018 kun er afsat 60 millioner kroner til mere bløde initiativer.
- Er det den rigtig balance mellem af forebygge og udbedre skader, spørger tænketanken retorisk.
Ret og Pligt vil derfor starte med at afholde dialogmøder for at skabe en national debat om, hvordan Danmark bedst forholder sig til at eksistere i en tid, hvor terror er blevet en del af hverdagen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker