Tag med Google i Bilka
De fleste kender nettjenesten Google Streetview, hvor man fra sin computer, tablet eller telefon kan bevæge sig rundt på alverdens lokationer.
Nu udvider den amerikanske netgigant med en dansk udgave af den tilsvarende indendørs tjeneste.
Det betyder, at man fremover kan gå en tur rundt i Bilka, på Statens Museum for Kunst eller finde den rette gate i Københavns Lufthavn på forhånd.
Hos sidstnævnte er man begejstret for den nye mulighed.
- Vores mange passagerinterviews viser, at de rejsende vægter en stressfri start på rejsen meget højt, så vi arbejder kontinuerligt på at gøre det nemmere for passagererne at finde rundt i Københavns Lufthavn, siger Carsten Nørlund, der er salgs- og markedsdirektør i Københavns Lufthavn.
- Nu får passagererne endnu en mulighed for nemt at finde de forretninger, gates og services, de har brug for, siger han i en pressemeddelelse.
Den nye tjeneste er målrettet til brugere af Googles styresystem Android. Hvis man har en Android-baseret telefon, og man vel at mærke har downloadet nyeste version af Google Maps, vil den nye tjeneste automatisk dukke op, når man zoomer ind på en bygning med indendørs-kort.
Den nye tjeneste skulle have været lanceret mandag. Det er dog foreløbig udskudt til tirsdag. Herefter kan man med sin Android-enhed i hånden tage en tur i for eksempel Ishøj Bycenter eller Kolding Storcenter.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker