Tåget start på ugen erstattes af slud og sne
Marts begynder med slud og sne og generelt ustadigt vejr ifølge DMI.
Det bliver mere vinterligt end forårsagtigt, når man bevæger sig udenfor i denne uge, hvor februar bliver til marts og vinter til forår - i hvert fald i kalenderterminologi.
Prognoserne hos DMI peger primært på, at vejret bliver ustadigt, og det er nok de færreste, der kommer til at se sig fri for byger af den ene eller anden art.
- I dag (mandag, red.) vil ligne weekendens vejr med tåge om morgenen og formiddagen, hvor det langsomt klarer op i løbet af dagen, og så kommer der tåge igen om aftenen, siger vagthavende meteorolog hos DMI Mette Wagner.
- Tirsdag bliver det skiftedag. Herfra begynder det at blive mere ustadigt. Det er et vinterligt islæt med fronter, der kommer forbi med lavtryk. Det giver perioder med slud og sne, forklarer hun.
Det er usikkert, hvor store mængder nedbør der kommer, men det er så godt som sikkert, at alle områder af landet bliver ramt.
- Det kommer til at gælde hele landet, for det er i en længerevarende periode, vi får det her ustadige vejr. Men det er meget usikkert, hvor meget nedbør der falder, og hvilken type det bliver, fortæller Mette Wagner.
Temperaturmæssigt kommer der til at være mellem tre og fem grader i dagtimerne, mens der om natten vil kunne måles omkring tre-fire graders frost.
Plusgraderne om dagen betyder, at sneen formentlig ikke kommer til at blive liggende, når den falder. Omvendt betyder nattefrosten, at morgenbilister og -cyklister skal være varsomme på grund af glatte veje.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned