TDC-nedbrud i Syddanmark: Folk kan ikke ringe til lægevagten
TDC oplyser, at man er opmærksom på problemet og arbejder på at løse det hurtigst muligt. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
TDC arbejder på andet døgn på at løse nedbrud på telefonnet i Region Syddanmark.
Et nedbrud på TDC's telefonnet giver store problemer i Region Syddanmark.
Patienter kan ikke komme i kontakt med hverken sygehuse eller lægevagten som følge af nedbruddet.
Det oplyser koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen.
- Det begyndte i går eftermiddags, men nu her i dag er det blevet mere omfattende og udbredt end tidligere, siger han.
Ifølge Kurt Espersen har TDC oplyst, at der er to fejl, som forårsager problemerne. TDC har ikke givet nogen tidshorisont på, hvornår problemet bliver løst.
Nedbruddet på telefonnettet har også givet problemer på Odense Universitetshospital, hvor personale har ikke har kunnet kommunikere internt.
Der er dog fundet en alternativ løsning, hvorfor patientsikkerheden ikke er i fare, oplyser Kurt Espersen.
- Den største udfordring er, at de, der ringer til lægevagten, ikke kan komme igennem. Derfor melder vi ud, at de bare skal tage til den akutmodtagelse, som er nærmest, hvor de bor, siger Kurt Espersen.
Der skulle ikke være nogen problemer med at komme igennem til 112.
TDC oplyser, at man er opmærksom på problemet og arbejder på at løse det hurtigst muligt.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde