Cirka 250 sælgere i TDC bliver mere eller mindre tvunget til at skrive under på at få mindre i løn eller alternativt miste jobbet.
Sådan lyder udmeldingen fra sælgernes fagforening Dansk Metal efter et møde med TDC onsdag.
De 250 medarbejdere har fået et brev om at gå på provisionsløn, så en tredjedel af lønnen fremover skal være ren provision. Det er en fordobling i forhold til nu, og så er der den lille tilføjelse i brevet om, at sælgerne får et fyringsvarsel, hvis de siger nej tak til tilbuddet.
Dansk Metal og TDC opgav onsdag at finde en løsning, så nu skal sagen afgøres ved Arbejdsretten. Det fortæller Ole Rosschou, faglig sekretær i Dansk Metals forhandlingssekretariat.
- Vi kan jo ikke forhandle, når der stadig hænger en trussel om at blive fyret. De 250 medarbejdere er i den ulykkelige situation, at de skal skrive under inden 28. september. Det er en usmagelig fremgangsmåde, og nu må vi så tage diskussionen i Arbejdsretten, siger Ole Rosschou.
Han tilføjer, at medarbejderne indtil videre kan være nødt til at skrive under.
- TDC siger jo: Acceptér vilkårene eller skrid. Vi må senere se, om vi kan frigøre medarbejderne for deres svar på brevet, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker