De økonomiske problemer på Det Kongelige Teater får nu operachef Keith Warner til at sige op. Teaterchef Erik Jacobsen erkender, at Warners store ambitioner ikke kan bære teatrets trængte økonomi.
- Han har haft så store ambitioner, at bukserne ikke kunne holde i forhold til vores organisation og økonomi, siger han.
Teatret skal nu ud og finde en ny operachef, men Erik Jacobsen har intet hastværk, da Keith Warner allerede har lagt planerne for de kommende års repertoire.
Hvilke muligheder teatret har, kan teaterchefen dog endnu ikke svare på.
- Men det er da klart, at der er nogle ting, der bliver sværere, når man får færre penge. Jeg er fortrøstningsfuld og har haft en god dialog med min nye bestyrelse og et møde med repræsentanterne for kunstnerne i dag, siger Erik Jacobsen.
- Vi skal nok finde en god løsning, som bringer den kongelige opera videre, siger han.
Operachefens afsked får ikke Erik Jacobsen til at frygte, at andre chefer på teatret går samme vej.
- Nej, det frygter jeg ikke. De har kæmpet hårdt for at få gennemført det her og har gjort det på en ordentlig måde, fastslår han.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker