Teknisk fejl gav problemer med at ringe for Telia-kunder
Telia har onsdag middag fået løst problem med forsinkelser på stemmeopkald via mobilen.
Telia-kunder kan onsdag middag igen foretage telefonopkald uden problemer.
Det oplyser Telias kommunikationschef, Mads Houe, til Ritzau.
- Så er tingene oppe at køre, som de skal, siger han.
Kunderne kunne onsdag formiddag opleve forsinkelser og lydudfald over telefonen.
På daværende tidspunkt kunne teleselskabet ikke oplyse, hvad problemet var, men blot at de arbejdede på højtryk for at få det løst.
Mads Houe siger, at det har vist sig at være en teknisk fejl i et af Telias datacentre, der skabte problemerne.
Det var dog ikke alle mere end en million brugere, der var ramt af problemerne.
Mads Houe pointerede i telefonen, at han selv har Telia-abonnement, og opkaldet var gnidningsfrit.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned