Teleselskaberne har ført bredbåndskunder bag lyset
Arkivfoto
Forbrugerombudsmanden har fundet, at Danmarks tre største teleselskaber har løjet om hastigheden på internet.
Danmarks største teleselskaber har vildledt forbrugerne, når de har lovet hastigheder på internet, de ikke har leveret. Det fortæller Forbrugerombudsmanden, der har rejst i alt fem sager.
Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.
- TDC, Telia og Telenor har vildledt forbrugerne ved at love dem en hastighed på bredbånd, som de ikke kunne få. Jeg har derfor bedt selskaberne om at ændre deres markedsføring.
- Hastigheden har stor betydning for forbrugerne, når de vælger bredbånd. Derfor er det vigtigt, at teleselskaberne giver korrekte oplysninger om den i deres markedsføring, skriver forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i meddelelsen.
Sagen består i, at teleselskaberne har lovet hastigheder, som de ikke har kunnet levere.
Sagerne, Forbrugerombudsmanden har taget op, er to sager mod TDC, der har givet "hastighedsgaranti" uden at kunne leve op til den og har lovet en hastighed, som kun kunne opnås med brug af kabel og ikke trådløst.
- Vi er oprigtigt kede af, at vi ikke har fulgt retningslinjerne. Og vi har med det samme, vi blev kontaktet af Forbrugerombudsmanden, rettet til.
- Reglerne er til for at beskytte forbrugerne, og det er præcist, som det skal være. Vi mener, at vi klarer os bedst, når vi kommunikerer klart til forbrugerne, siger Camilla Sebelius Jørgensen, kommunikationsrådgiver hos TDC.
Telia er ramt af to sager, hvor selskabet har lovet at kunne levere en hastighed, der kun var gældende, hvis kunden samtidig ikke så tv samt såkaldte "op til"-hastigheder.
Telenor har ligeledes lovet "op til"-hastigheder, der ikke kunne levere til nok forbrugere.
I 2013 indførte Forbrugerombudsmanden nye regler for, hvordan teleselskaber må kommunikere.
- Det er min opfattelse, at retningslinjerne for markedsføring af bredbånd generelt har virket efter hensigten. Det er blevet mere klart for forbrugerne, hvad de får og ikke får, når de ser et tilbud, skriver Forbrugerombudsmanden.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker