Telias internet er på vej tilbage efter nedbrud
Problemet, der søndag morgen gav internetproblemer for Telia-kunder, er nu løst, siger kommunikationschef.
Efter Telia-kunder søndag morgen har oplevet, at de ikke kan komme på internettet, skulle problemet nu være løst.
Det oplyser Telias kommunikationschef, Mads Houe, til Ritzau.
- Vores services er på vej tilbage på sporet. Så vores kunder skulle gerne opleve, at internettet er i gang igen, siger han.
Kommunikationschefen fortæller, at der dog kan opleves lidt forsinkelse. Det skyldes, at der er ekstra stort pres på trafikken, efter det ikke har virket det meste af morgenen.
- Men teknikerne melder i hvert fald, at problemet skulle være udbedret nu.
Problemerne har både været på mobilnetværket og det almindelige internet.
Kommunikationschefen oplyser, at der formentlig har været tale om et serverproblem, men at der nu skal laves et nærmere analysearbejde af, hvad årsagen til nedbruddet har været.
Telia har mere end en million brugere.
Selskabets hjemmeside har i perioden også været nede. Den skulle være på vej tilbage i normal drift, men ligesom med internettet, kan der fortsat være lidt udfordringer grundet stor trafik, oplyser Mads Houe.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker