Telløk med æ fødselsdaw, dronning
Ørerne, hatten og talemåden har ikke ændret sig en kende hos De Nattergale, siden de sidst optrådte sammen i 1993.
I anledningen af dronning Margrethes fødselsdagsmiddag tirsdag aften havde de lade sig genforene for at hylde dronningen, der fylder 70 år på fredag.
- Tilløk med æ fødselsdaw, dronning. De har through dit life holdt mange tales. Men i night vil we hold en tale for Dem, sagde nisserne Frits, Hansi og Günther til dronningen og hev en alen lang tale frem fra inderlommen.
Dronningen lagde ikke skjul på, hvor stor underholdningsværdi de genforenede De Nattergale havde. Flere gange brød hun ud i latter og løftede glasset for at skåle med nisserne.
- Det glædede os meget at se, hvor meget dronningen morede sig over vores optræden, sagde Viggo Sommer efter deres show.
Tilbage i 1993 var den dengang populære trio på en landsturné, men besluttede sig kort tid efter at holde pause i et par år. Senere valgte Uffe Rørbæk dog at stoppe helt på grund af tinnitus.
Først i 2001 fik offentligheden igen glæde af at se et genforenet De Nattergale, da de lavede CWC Canal Wild Card, hvor de lavede en parodi over en kikset lokal tv-station.
Men tirsdag aften kunne offentligheden altså igen helt ekstra ordinært få et gensyn med gruppen, da de optrådte for dronningen.
Med den karakterisketisk blanding af engelsk og dansk sluttede gruppen af med en fælles skål for dronningen.
Travel you up and hale your glases. And then we say i kor: Tilløk med a fødselsdaw. Everybody clear?
/ritzau/
For første gang siden 1993 var De Nattergale samlet på en scene, da de underholdt dronningen under hendes fødselsdagsfest på Christiansborg Slot.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned