Temperaturen stiger i ustadig sommeruge
Efter en uge med masser af solskinstimer og temperaturer over 25 grader, må danskerne endnu engang pakke solcremen væk og finde paraplyen frem. De næste syv dage byder nemlig på omskifteligt vejr med både regn og byger.
- Det ser ikke ud til, at der er noget højtryk, der presser sig på for at komme ind. Det bliver en ustadig uge, og det ligger lidt tungt med sommer og sol, siger vagtchef Mogens Rønnebek fra DMI.
Et lavtryk ved Skotland sender mandag og tirsdag vådt vejr ind over landet fra sydvest og vest, og temperaturerne ligger på 15-20 grader de fleste steder.
- Det er de byger, vi så hærge under OL i London søndag. Vi kan kalde dem olympiske byger. Der kan stedvist komme tordenbyger, som godt kan være ret kraftige, lyder vurderingen fra meteorologen.
Efter en kedelig afslutning på juli, begynder den sidste sommermåned dog med noget lunere vejr om onsdagen.
- Der kommer noget varmere luft op. Det kan give skyer i Jylland med noget regn, men det klarer op i den sydlige halvdel af landet om eftermiddagen, hvor det stort set bliver skyfrit. Der kommer solskin og temperaturerne stiger til 22-23 grader, siger Mogens Rønnebek.
Mens de mildere temperaturer hænger ved ugen ud, vender regnbygerne allerede tilbage torsdag, og de ustadige vejrforhold får igen fat.
- Det stabile sommervejr er desværre ikke lige om hjørnet, siger vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde