Store piger og unge kvinder kan med en enkelt blodprøve få at vide, hvornår de senere i livet går i overgangsalderen og dermed ikke længere kan få børn. Det skriver Berlingske Tidende.
Det fremgår af en undersøgelse af 266 kvinder, hvor det er lykkedes forskerne bag undersøgelsen at udvikle en metode til at forudsige, hvornår kvinderne stopper med at producere æg og dermed går i den såkaldte menopause.
Undersøgelsen bliver præsenteret mandag på årsmødet for det europæiske selskab for reproduktion, Eshere, i Rom.
Den kan ifølge professor Claus Yding Andersen fra Rigshospitalet få stor betydning for de mange kvinder, der kommer tidligt i overgangsalderen - altså allerede sidst i 30'erne eller først i 40'erne.
Forskerne bruger blodprøver til at måle indholdet af hormonet AMH i kvindernes blod. Hormonet produceres af cellerne i æggeblærerne i kvindernes æggestokke.
Er der en lav koncentration af AMH i blodet, er det fordi, der er et lavt antal æggeblærer. Og når, der ikke er flere æggeblærer, er det fordi menopausen er begyndt, oplyser Claus Ytting Andersen til Berlingske Tidende.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde