Thorning: Vi må selv bære drømmen videre

Svend Auken blev et af de mennesker, Danmark har brug for, sagde Helle Thorning-Schmidt i sin mindetale for Svend Auken.

Det var en stærkt bevæget formand for Socialdemokraterne, der tog afsked med Svend Auken i Christiansborg Slotskirke.
- Han sagde det selv. Sidste gang han stod på talerstolen på sit partis kongres. Verden er endnu ung. Der er endnu meget, der skal gøres. Der er altid et bjerg, der skal bestiges. En dal, der skal passeres. Rejsen fortsætter. Men det bliver uden Svend Auken, sagde Helle Thorning-Schmidt i sin mindetale.
- John F. Kennedy sagde engang: "Verdens problemer kan umuligt løses af skeptikere eller kynikere, som lader deres udsyn begrænse af åbenlyse kendsgerninger. Det vi har brug for, er mennesker med drømme, om det, der endnu aldrig har kunnet lade sig gøre." Vi elskede Svend for, at han hverken var skeptiker eller kyniker. Han drømte om at gøre det, der aldrig endnu havde kunnet lade sig gøre. Derfor blev han et af de mennesker, Danmark har brug for, sagde hun.
Svend Auken søgte aldrig et let liv. Han kendte sine egne svagheder, men følte sig forpligtet af sin styrke.
- For ham var fremtiden aldrig farlig og dunkel. Den var en verden af muligheder, der skulle udforskes og bruges. Der var intet sekund at spilde. For hver sejr satte han sig et nyt mål på Danmarks vegne. Han var jo slet ikke færdig. Og for hvert nederlag blev han stærkere, mildere og klogere. Han lærte mig - han lærte os - at det gælder om at komme videre. Tilgive. Både sig selv og andre. Og at resultaterne og fremtiden er det, der betyder noget, sagde Helle Thorning-Schmidt.
- Svend havde en plads i så mange forskellige menneskers hjerte. Det var ikke kun hans egen generation eller hans lige, der holdt af ham. Nej, Svend havde en særlig plads i mange unge menneskers hjerte. De så i ham en ven og en ligesindet. Når de lyttede til ham virkede morgendagen aldrig som en trussel, men altid som et løfte. Også når han talte om pligter, udfordringer og problemer. Med Svend kunne de drømme. Nu er Svend her ikke længere, og vi må selv bære drømmen videre.

/ritzau/