Ti evakuerede er landet i Roskilde - en er indlagt i Belgien
Danske borgere, som er blevet evakueret fra den virusramte Hubei-provins i Kina, landede i Roskilde Lufthavn natten til mandag. Foto: Claus Bech/Ritzau ScanpixClaus Bech/Ritzau Scanpix
En dansker fra Wuhan er indlagt med sygdomssymptomer i Belgien, oplyser Udenrigsministeriet til Ekstra Bladet.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
De sidste danske borgere, som er evakueret fra den virusramte Hubei-provins i Kina, er landet i Roskilde Lufthavn natten til mandag.
Flyet landede i Roskilde cirka klokken 01.15, oplyser Ritzaus fotograf på stedet.
Det er kun 10 af de 11 evakuerede danskere og danskkinesere, der er blevet evakueret fra Wuhan, som er landet i Roskilde.
Det skyldes, at en dansker, der har været evakueret fra Wuhan over Frankrig til Bruxelles, er blevet indlagt med sygdomssymptomer i Belgien.
Det oplyser Udenrigsministeriet i en mail til Ekstra Bladet.
Annonce
Personen vil ifølge Ekstra Bladets oplysninger blive testet for coronavirus.
Evakueringen af de borgere, der har ønsket assisteret udrejse fra Hubei-provinsen, har været arrangeret af Udenrigsministeriet i samarbejde med andre EU-lande.
Borgerne er først blevet fløjet fra Wuhan, hvor coronavirusset har sit epicenter, med et fransk fly til Sydfrankrig.
Herfra er de blevet fløjet videre til en militærlufthavn i Bruxelles, hvor den ene af de danske borgere er blevet indlagt på et hospital.
Ved modtagelsen i Roskilde bliver alle de hjemtagne individuelt vurderet af overlæger fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
De vil foretage en grundig og konkret risikovurdering af hver enkelt ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af nyt coronavirus.
- Hvis der er det mindste tvivl, om de er syge af coronavirus, så vil de blive indlagt med ambulance direkte på isolationsstue på Hvidovre Hospital, sagde Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, søndag aften i en pressemeddelelse på styrelsens hjemmeside.
- Men vi forventer ikke, det bliver nødvendigt, da de er så grundigt løbende screenet undervejs.
Fredag aften ankom de første fire personer, der har bedt om assisteret udrejse fra Hubei-provinsen, til Danmark.
Ingen af de fire har vist tegn på at være smittet med coronavirusset.
10 af de 11 danske eller dansk-kinesiske borgere, der er blevet evakueret fra Hubei-provinsen i Kina, landede natten til mandag i Roskilde. En enkelt er blevet indlagt i Belgien med sygdomssymptomer. Vedkommende vil blive undersøgt for coronavirus. Foto: Claus Bech/Ritzau ScanpixClaus Bech/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker