Tidligere har hun slået sine folder som programredaktør på Danmarks Radio og chef for kanalen DR2. Nu skal Mette Davidsen-Nielsen være formand for det udvalg, der skal rådgive DR's kommende radiokonkurrent.
Hun kommer på den måde til at stå i spidsen for et fem mand stort udvalg, som kulturminister Per Stig Møller (K) har været med til at udpege oven på den nylige medieaftale.
De andre udvalgsmedlemmer er: Tidligere medlem af DR's bestyrelse Rolf Bagger. Mette Bock, der har været programdirektør ved DR. Ole Søndergaard, direktør for ABC-gruppen. Jesper Sehested Lund, der blandt andet har stået i spidsen for TvDanmark.
Sammen skal de komme med forslag til en "moderne, sammenhængende programprofil" for den FM-frekvens, som blev frataget DR som følge af medieforliget.
- Med den nye kanal vil lytterne få anderledes public service-programmer af høj kvalitet, fordi nye udbydere vil have friske og anderledes måder at udfylde public serviceforpligtelserne på, siger Per Stig Møller i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Jeg vil samtidig gerne slå fast, at det er tanken, at den nye radiokanal skal være et ægte public service-alternativ til blandt andet P1, og at der ikke er tale om en kanal, hvis sendeflade vil blive domineret af popmusik.
Udvalget skal have afsluttet sit arbejde med den nye kanal i slutningen af august.
Medieforliget blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker