Tidligere FOA-formand Poul Winckler er død
Forbundsformand i FOA kalder Poul Winckler "et billede på den danske model". Han blev 81 år.
Fagforbundet FOA's første formand, Poul Winckler, er søndag afgået ved døden.
Det skriver FOA i en pressemeddelelse.
Forbundsformand Mona Striib hylder i pressemeddelelsen den tidligere FOA-formand, der blev 81 år. Hun siger, at FOA først og fremmest vil huske Winckler som en fremragende forhandler:
- Han var et billede på den danske model, når den er bedst.
- Altid med fokus på helheden - og altid med en hensigt om at balancere tingene, så både små og store grupper kunne se sit aftryk i de fælles løsninger.
Han bliver beskrevet som drivkraften bag etableringen af flere social- og sundhedsuddannelser, der blev grundlagt i starten af 90'erne.
Samtidig forbedrede han pensionsindbetalingerne og barselsreglerne på det offentlige arbejdsmarked.
- Det er en af dansk fagbevægelses historiske skikkelser, der i dag ikke er her mere.
- FOA skylder Poul Winckler en meget stor tak. Æret været hans minde, siger hun.
Winckler, der var uddannet portør, blev som 43-årig valgt til formand for Dansk Kommunal Arbejderforbund, som han i 1993 fik fusioneret med Husligt Arbejderforbund.
Fusionen kom til at hedde FOA, og Winckler var formand, til han som 65-årig faldt for aldersgrænsen i 2002.
Sideløbende med fagforeningsarbejdet sad han fra 1997-2001 i byrådet for Socialdemokratiet i Farum. I de senere år engagerede han sig i det lokale kirkeliv.
FOA er Danmarks tredje største fagforbund med cirka 180.000 medlemmer. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned