Tidligere Giro 413-vært er død i en alder af 92 år
Mogens Landsvig var blandt andet kendt for radioprogrammerne "Det ville glæde mig at høre" og "Giro 413".
Musikeren og radioværten Mogens Landsvig er stille sovet ind i sin villa i Gladsaxe.
Mogens Landsvig blev under Anden Verdenskrig grebet af jazzmusikken, og han blev kendt som rytmeguitarist i Helge Jacobsens orkester i slutningen af 1940'erne.
Derefter var han bassist i Jørn Grauengaards orkester i 1950'erne og 1960'erne og han kunne blandt andet høres på flere af datidens insteder i København.
Senere rykkede orkestret til Tivoli, til ABC-teatret på Frederiksberg og til Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken.
Han var desuden med til at indspille musikken til mange af datidens film og et utal af grammofonplader med blandt andet Nina og Frederik, Blue Boys og Four Jacks.
Sidst i 1960'erne startede hans karriere i radioen, og Mogens Landsvig blev kendt som vært i programmerne "Det ville glæde mig at høre", "For operettevenner" og lytterfavoritten "Giro 413".
Mogens Landsvig var frisk til det sidste, men hans krop gav op mandag formiddag, og han sov stille ind i en alder af 92.
Han efterlader sig sin kone, Hanne, som han nåede at fejre krondiamantbryllup med, tre børn og to børnebørn.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned