Tidligere Vordingborg-borgmester er død
Stemmeslugeren Elvar Thomsen (V) var borgmester i Vordingborg 1994-1998. Han sov ind natten til 9. januar.
Den tidligere Venstre-borgmester i Vordingborg Elvar Thomsen er død.
Elvar Thomsen, der bar borgmesterkæden fra 1994-1998, sov ind natten til 9. januar efter kort tids sygdom, oplyser nuværende Vordingborg-borgmester Knud Larsen (V) til TV2 Øst.
- Elvar har haft umådelig stor betydning for Vordingborg og Vordingborg Kommune, som købmand, politiker, borgmester, bestyrelsesformand, sportsmand, rotarianer, bridgespiller og så videre.
- For mig vil Elvar dog først og fremmest stå tilbage som en god ven, en fantastisk samtalepartner og en god kollega, skriver borgmester Knud Larsen i en nekrolog.
Den tidligere bestyrelsesformand for Næstved Tidende fik kun en enkelt valgperiode i spidsen for Vordingborg Kommune.
Kort før kommunalvalget i 1997 protesterede omkring 150 mennesker mod Elvar Thomsen og byrådets beslutninger om nedskæringer i hjemmeplejen og på Vordingborg Kommunes plejehjem.
Alligevel lykkedes det Venstre-borgmesteren at sikre fremgang ved kommunalvalget. Men selv om fem mandater blev til seks, så lykkedes det ikke for Elvar Thomsen at beholde magten.
Elvar Thomsen blev 84 år gammel.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker