Tidslinje i sagen om Nordic Waste

Offentliggjort Sidst opdateret

* Den 11. december 2023 skrev Nordic Waste i en pressemeddelelse, at "et betydeligt jordskred på Nordic Wastes grund fører til omfattende skader".

* 19. december overlod Nordic Waste opgaven med at få jordskreddet under kontrol til Randers Kommune.

* 28. december besøgte miljøminister Magnus Heunicke (S) Nordic Waste. Om jordskreddet sagde han, at "det er en af de alvorligste trusler mod miljøet lige nu".

* 12. januar 2024 oplyste Nordic Waste, at man har brugt et tocifret millionbeløb på at afværge jordskreddet, som betegnes som en "uforudsigelig tragedie".

* 16. januar konkluderede en rapport udarbejdet af Cowi for Randers Kommune, at cirka tre millioner kubikmeter jord kan være i bevægelse. Hvis jord ikke køres væk, kan det udgøre en fare for den nærliggende Alling Å, ligesom landsbyen Ølst risikerer at blive begravet under fem meter jord.

* 19. januar indgav Nordic Waste konkursbegæring.

* 21. januar udstedte Miljøstyrelsen to varslede påbud til Nordic Waste, dels om at stille økonomisk sikkerhed for de forventede omkostninger, dels om at lave foranstaltninger til at sikre miljøet.

* 22. januar blev Nordic Waste erklæret konkurs ved skifteretten i Randers.

* Et flertal i Folketinget har afsat 205 millioner kroner som sikkerhed for, at situationen håndteres, hvis virksomheden ikke stiller med pengene.

* 26. januar oplyste miljøminister Magnus Heunicke på et pressemøde, at regeringen har sat Kammeradvokaten til at undersøge, om ledelsen eller andre bag virksomheden kan drages til ansvar økonomisk eller strafferetligt.

Kilder: Randers Kommune, Nordic Waste, Ekstra Bladet og Ritzau.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.