Tidslinje: Mor med brystkræft kæmpede mod myndighederne
* I november 2008 gik Anne M. til egen læge med en knude i brystet. Hun blev ugen efter skannet, og knuden blev nærmere undersøgt.
* Den 9. december meddelte lægen, at knuden ikke var ondartet.
* 24. marts 2009 gik Anne M. til lægen igen, da knuden var vokset. En måned senere blev hun undersøgt på ny, og den 5. maj fik hun beskeden: brystkræft.
I tiden efter bredte kræften sig til knogler og lunger, og hun blev erklæret uhelbredeligt syg.
* 31. maj 2010 traf Patientforsikringen afgørelse i sagen. Man besluttede at give erstatning på grund af, at lægerne burde have opdaget kræften i november 2008.
Samtidig besluttede man dog at reducere erstatningen med en tredjedel. Begrundelsen var, at Anne M. forventeligt ville dø i løbet af få år.
* Anne M. klagede over afgørelsen til Patientskadeankenævnet, som i april 2011 blåstemplede Patientforsikringens afgørelse.
* 19. maj anlagde Anne M. sag ved Københavns Byret, som efterfølgende henviste sagen til behandling i landsretten på grund af dens principielle karakter.
* 17. januar 2012 vandt Anne M. så sagen i Østre Landsret, men Patientskadeankenævnet valgte at anke den ellers klare dom til Højesteret.
* 13. marts 2012 døde Anne M. af sin kræftsygdom 31 år gammel og efterlod mand og to børn på fire og syv år.
* 12. juni 2012 fik Anne M. medhold i Højesteret, og hendes efterladte får nu 1,8 millioner kroner oveni de 6,2 millioner, som allerede er udbetalt i erstatning.
* Anne M.'s efternavn er udeladt af hensyn til familien.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde