Tidstyranniet i ældreplejen er på retur

For fem år siden krævede 47 procent af landets kommuner registrering af tidsforbruget, men i dag er andelen faldet til 21 procent.

Det fremgår af en rundspørge til kommunernes ældrechefer, som plejepersonalets fagforbund, FOA, har gennemført både i 2009 og nu igen i 2014.

- Man er begyndt at anerkende medarbejderes faglighed og sætter nu spørgsmålstegn ved, om registrering af minutter nu også er den rigtige måde at styre på, siger Tine Rostgaard, der er professor i ældrepleje på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, til Politiken.

Såvel Ældre Sagen som plejepersonalets fagforbund bifalder udviklingen.

- Det kan vi selvfølgelig kun glæde os over. Vi så gerne, at endnu flere kommuner tog samme beslutning, for det giver ikke mening, at vores medlemmer ude i ældreplejen skal dokumentere side op og side ned, hvad de foretager sig, i stedet for at tage sig af de ældre, siger Karen Stæhr, sektorformand i FOA, til Politiken.

Udviklingen ligger i tråd med anbefalinger fra både Ældrekommissionen og Produktivitetskommissionen, som begge barslede med rapporter i 2013.

Københavns Kommune er en af dem, der har gjort op med stopurene. Plejepersonalet skal nu hverken notere, når de kommer og går eller registrere hver enkelt ydelse, de udfører for den ældre under hjemmebesøget. Det stoppede i 2012.

Samtidig har kommunen ændret den måde, ældre borgere bliver tildelt hjælp på.

Før blev hr. Jensen visiteret til en række af 88 forskellige detaljerede ydelser, som for eksempel den øvre toilette (vask af ansigt, hals, arme og hænder, red.), påklædning og anretning af morgenmad, der alle skulle vare et bestemt antal minutter.

I dag tildeles han en såkaldt besøgsblok, der for eksempel kan hedde "moderat støtte til personlig pleje - morgen". Hr. Jensen får hverken mere eller mindre hjælp end før, men der er større frihed til at styre, hvad tiden skal bruges på.

/ritzau/