- Det kan der være en række årsager til. Vi ved ikke, om ungerne er vanskabte eller misdannede. En anden årsag, som jeg hælder meget til, er, at hun er førstegangsfødende og ganske uerfaren.
- Hun kan nemt komme til at lægge sig, træde på eller beskadige ungerne, siger zoolog i Odense Zoo, Bjarne Klausen.
Mens personalet ikke er i tvivl om, at to af de tre unger er døde, så er tigermoderen mere forvirret.
- I går virkede det til, at hun blev en smule nervøs over, at den ene unge måske var død, og så begyndte hun at bære lidt rundt på en af de andre, tilføjer zoologen.
Planen er at lade moderen have sine unger, så længe hun har brug for dem - uanset om de er i live eller ej.
- Vi vil gerne have nogle fornuftige og sunde dyr ud af det her - også oppe i deres hoveder. Det er vigtigt, at hun får den nødvendige erfaring til, at det ikke sker en anden gang.
- Vi har fjernet den ene døde unge, da vi havde en chance for det. Men vi går ikke ind og prøver at jage hende væk for at få fjernet den næste. Vi kunne jage hende væk med en vandslange, men det ville ikke gøre det bedre, siger han.
I stedet ligger der nu en enkelt levende og en død tigerkilling ved siden af deres mor i buret i Odense Zoo.
- Den erfaring bliver hun nødt til at få - hvad det vil sige at have med sådan nogle små nogle at gøre - og at miste.
- Ungerne ligger i en kasse tæt på hende. I går slikkede hun også på dem, selvom den ene var død. Det kan være, hun reagerer, som hvis den var i live, fortæller Bjarne Klausen.
Opstår muligheden, bliver den døde unge dog fjernet.
- Hvis vi har chancen for at fjerne den, uden at vi føler, moderen bliver stresset af det, så drøner vi ind og fjerner den. Det ville kun være for at fjerne den, så den ikke ligger og rådner, siger han.
Men der er gode udsigter, hvis det triste skulle ske, at tigermoderen også mister sin tredje unge.
- Hvis hun mister den sidste, og vi antager, at de er misdannede, så vil hun komme i brunst relativt hurtigt, og der vil komme unger igen, siger Bjarne Klausen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned