Fem af de 22 afviste irakiske asylansøgere, der onsdag blev fløjet til Bagdad, blev anholdt af de irakiske myndigheder, da de ankom til lufthavnen. Det oplyser en af de 17 andre, Shalaw Mohamed, i et telefoninterview med Ritzau.
- De blev anholdt, efter at de danske politifolk var gået. Vi ved ikke, hvorfor de er blevet tilbageholdt, siger han.
De 17 øvrige befinder sig fortsat i lufthavnen, og her har de foreløbig tænkt sig at blive.
- Vi har fået at vide af personale her i lufthavnen, at det vil være meget farligt for os, hvis vi går ud i byen. Vi er alle sammen meget bange, og vi ved ikke, hvad vi skal gøre, eller hvor vi skal tage hen, siger Shalaw Mohamed.
Han har selv familie i byen Kirkuk, men han vil ikke kontakte sin familie eller sine venner.
- Der er en milits her i Irak, der er ude efter mig, så jeg er bange for at fortælle nogen, at jeg er i Irak. Jeg frygter for mit eget liv, men jeg er også bange for, hvad der kan ske med min familie, hvis de hjælper mig, fortæller Shalaw Mohamed, der er 25 år.
Omkring 10 af de 17 er ifølge Shalaw Mohamed i en lignende situation. De 22 irakere har hver fået 300 dollar, oplyser han.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie