Tilsyn og pleje skal reformeres

Offentliggjort Sidst opdateret

* Statsminister Mette Frederiksen (S) løftede i Berlingske tirsdag sløret for to elementer i regeringens længe ventede bud på en reform af ældreområdet. Den samlede reform ventes at blive præsenteret om to uger.

- Helhedspleje:

* Den 1. juli 2025 skal den såkaldte helhedspleje træde i kraft.

* Den går ud på, at den enkelte ældre i højere grad skal kunne bestemme, hvad hun eller han vil have hjælp til. Om det er et bad, rengøring eller en snak over en kop kaffe, der er mest brug for på dagen.

* Den fleksibilitet er der ikke i dag, hvor hjemmehjælpen som oftest er visiteret til særlige opgaver på bestemte dage.

* Desuden skal hjemmeplejen i højere grad arbejde i faste, mindre teams.

- Tilsynsreform:

* I dag driver alle 98 kommuner deres eget tilsyn af ældreplejen, som mindst en gang om året skal kontrollere alle kommunens institutioner i ældreplejen.

* Dertil kommer et ældretilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

* Men fra 1. januar 2025 vil regeringen oprette et tværkommunalt ældretilsyn, som skal koordinere alle øvrige tilsyn. Eksempelvis også tilsyn af fødevarer og brand samt arbejdstilsyn.

* Medmindre der er særlig grund til bekymring det enkelte sted, skal alle øvrige tilsyn føres på samme dag én gang om året.

- Løn under uddannelse til sosu-hjælper:

* 9. januar præsenterede regeringen forslag om at give alle elever over 25 år på social- og sundhedshjælperuddannelsen elevløn. Det vil give en indkomststigning på mellem 8000 og 15.000 kroner i overgangen fra SU til elevløn.

Kilde: Berlingske, regeringen, ritzau.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu