Tilsyn politianmelder kommune for brud på beskyttelse af forældre
Datatilsynet har tidligere indstillet til bøde i to lignende sager i Frederiksberg Kommune og Vejle Kommune for ikke at beskytte forældre godt nok gennem informationer hos tandplejen. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Datatilsynet har indstillet Hvidovre Kommune til en bøde på mindst 200.000 kroner for brud på datasikkerhed.
Forældre, som har haft adressebeskyttelse for at undgå, at den anden forælder fik kendskab til adressen, er ikke blev godt nok beskyttet i Hvidovre Kommune.
Det konkluderer Datatilsynet, der har anmeldt kommunen for brud på persondatasikkerheden.
Den kommunale tandpleje har blandt andet ikke gjort nok for at beskytte eventuelle forældre, børn og søskende med adresse- og navnebeskyttelse.
Begge forældremyndighedsindehavere har haft adgang til tandplejens breve, hvor for eksempel beskyttede adresser og navne fremgår. Kommunen har ikke i de enkelte tilfælde vurderet, om oplysningerne måtte videregives til den anden forældremyndighedsindehaver.
Tilsynet har blandt andet lagt vægt på, at adgangen til adresser gennem systemet i tandplejen har kunnet medføre alvorlige konsekvenser for borgere, som netop havde adressebeskyttelse for at undgå, at den anden forælder fik kendskab til adressen.
Databruddet skete tilbage i 2021. Hvidovre Kommune fik hurtigt rettet op på fejlen.
Alligevel har tilsynet valgt at anmelde kommunen og indstillet kommunen til en bøde på mindst 200.000 kroner på grund af sagens omstændigheder og alvor.
I de fleste europæiske lande kan de nationale datatilsyn selv udstede bøder for overtrædelser af databeskyttelsesregler.
Men i Danmark skal sagerne og bødernes eventuelle størrelser afgøres ved domstolene. Derfor er det endnu ikke sikkert, om Hvidovre Kommune skal betale de 200.000 kroner eller mere eller mindre.
Bødeniveauet er generelt lavere for offentlige myndigheder end for private aktører, skriver tilsynet på sin hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker