Tivoli Friheden nedriver rutsjebane efter dødsulykke
Arbejdet med at nedrive rutsjebanen Cobraen i Tivoli Friheden må nu begynde, skriver Århus Stiftstidende.
Tivoli Friheden i Aarhus har nu fået tilladelse til at nedrive den rutsjebane, hvori en 14-årig pige i 2022 omkom i en ulykke.
Det skriver Århus Stiftstidende.
- Vi har fået lov til at afmontere banen nu, og det starter vi med i næste uge, siger direktør i Friheden, Henrik Ragborg Olesen, til avisen.
Dødsulykken 14. juli 2022 undersøges stadig af politiet og Teknologisk Institut. En endelig forklaring af hændelsen foreligger ikke endnu.
Cobraen, som er cirka 25 meter høj og kan køre op til 70 kilometer i timen, har ikke været i brug siden hændelsen.
En 13-årig dreng pådrog sig også håndskader i forbindelsen med ulykken, hvor de bageste to sæder af en vogn knækkede af vogntoget.
Henrik Ragborg Olesen har tidligere fortalt Århus Stiftstidende, at man kommer til at afskrive ni millioner kroner i Tivoli Frihedens regnskab som følge af nedrivningen af rutsjebanen.
På Cobraens placering vil Tivoli Friheden i stedet opføre en ny rutsjebane. Den specifikke model er dog endnu ikke besluttet.
Cobraen var også i 2008 årsag til en ulykke i Tivoli Friheden, hvor fire personer kom til skade.
Efter ulykken i 2008 holdt Cobraen stille i knap et år. I stedet for at skrotte rutsjebanen valgte Tivoli Frihedens ledelse at få den repareret.
For nylig har Henrik Ragborg Olesen dog sagt, at han har fortrudt, at man ikke lukkede rutsjebanen efter den ulykke.
Tivoli Friheden rejse efter ulykken i 2008 et erstatningskrav mod producenten Sac Sartori.
I 2011 gik det italienske selskab så konkurs. Men det er senere genopstået med navnet Sartori Rides.
Det var ikke ifølge Henrik Ragborg Olesen muligt at rejse et erstatningskrav efter ulykken i 2022, fordi selskabet, Tivoli Friheden i sin tid skrev kontrakt med, ikke længere eksisterer.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker