Desuden fremgår det, at 60 procent af indvandrerne er mellem 20 og 29 år. Det svarer til 7.300 personer af de samlede udenlandske indvandrere.
Og det er en god fordeling, mener Venstres integrationsordfører, Inger Støjberg.
- Den bedste vej til integration går som bekendt gennem studier og arbejdsmarkedet, så jeg synes det er enormt positivt, at så stor en del af indvandrerne er i en alder, hvor de kan studere og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, siger hun.
Inger Støjberg tilføjer, at antallet af indvandrere ikke er det vigtigste.
- Jeg synes ikke, man kan sige noget om antallet af indvandrere, hvis blot de, som kommer, vil bidrage til samfundet, understreger hun.
Kun en tredjedel af udenlandske indvandrere i årets første kvartal havde oprindelsesland uden for vesten. De vestlige indvandrere var 596 flere end i samme periode i 2011, de ikke vestlige var 507 færre.
En udvikling som Inger Støjberg mener, skyldes den tidligere regerings udlændingepolitik.
- Den store andel vestlige indvandrere er et udslag af VK-regeringens politik. For mig er det ikke afgørende, hvor man er fra. Men vores tal viser, at vestlige indvandrere bidrager mere til samfundet end ikke vestlige, siger hun.
Hun frygter dog, at den nuværende regerings ændring i udlændingepolitikken kan ændre, hvilke indvandrere som kommer til landet.
- Regeringens politik gør det nemmere for de forkerte mennesker at komme til Danmark og tillader større indvandring af mennesker, som ikke kan bidrage til samfundet.
Indvandrere og efterkommere udgør nu 10,5 procent af den danske befolkning, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde