To danske film er på fornem liste over årets 13 bedste
"retfærdighedens Ryttere" fik premiere i november sidste år og har herhjemme vundet flere Robert- og Bodilpriser. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau ScanpixEmil Helms/Ritzau Scanpix
Filmene "Druk" og "Retfærdighedens ryttere" er på The Economists liste over årets 13 bedste film.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
To danske biografbaskere er kommet på en hæderkronet liste over årets bedste film.
Thomas Vinterbergs oscarsucces "Druk" er sammen med filmen "Retfærdighedens Ryttere" kommet på det britiske magasin The Economists liste over årets bedste film.
Begge film havde premiere i 2020.
På The Economists liste står de i fornemt selskab med 11 andre i ikkenummereret rækkefølge.
Blandt de øvrige film er James Bond-filmen "No time to die", blockbusteren "Dune" og filmen "The Father", hvor Anthony Hopkins, som for filmen fik en oscarstatuette for Bedste Mandlige Hovedrolle, spiller med.
Annonce
I begge de danske film, der er produceret af selskabet Zentropa, spiller Mads Mikkelsen hovedrollen.
Om "Druk" skriver The Economist blandt andet:
- Velfortalt på både det gode ved alkohol og på dets farlige sider.
"Retfærdighedens Ryttere", der er instrueret af Anders Thomas Jensen, fik dansk biografpremiere i november sidste år. Den trak over 600.000 billetter.
I USA fik filmen også succes med flotte anmeldelser.
Thomas Vinterbergs film "Druk" vandt i foråret en Oscar som i kategorien Bedste Internationale Film og har siden gået sin sejrsgang verden over.
Rettighederne til både "Retfærdighedens Ryttere" og "Druk" er solgt til en amerikansk genindspilning - førstnævnte til skuespilleren Leonardo DiCaprios produktionsselskab, Appain Way.
"Druk", som er instrueret af Thomas Vinterberg, vandt i foråret en Oscar for årets bedste internationale film og er nu på en fornem liste over årets bedste film. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau ScanpixLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet