To danske frivillige soldater i Ukraine er meldt savnet
To danskere, der kæmpede i Ukraine, er meldt savnet. Ifølge Ekstra Bladet omkom de i slutningen af november.
To danskere, der var frivillige soldater i krigen i Ukraine, er meldt savnet.
Det bekræfter Udenrigsministeriet over for Ekstra Bladet.
- De pårørende er underrettet, og Udenrigsministeriet bistår med konsulær bistand, skriver ministeriet blandt andet til mediet.
Ifølge mediet er de to danskere omkommet i slutningen af november 2024.
Den oplysning har de fra optagelser af en britisk krigsfange, der blev taget til fange af russiske soldater omkring den 25. november.
Krigsfangen, James Scott Rhys Andersson, fortæller i optagelserne, der florerer på nettet, om de to danskere og deres skæbne. Det skriver Ekstra Bladet.
Mændene var angiveligt tilknyttet en militær enhed bestående af udenlandske, altså ikke-ukrainske, frivillige. Den går under navnet International Legion for the Defence of Ukraine.
Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, og siden har der været blodige kampe.
Flere udlændinge er rejst til Ukraine for at bistå ukrainernes modstandskamp, men der er intet officielt tal for, hvor mange udlændinge der aktuelt befinder sig i landet eller har deltaget i kamphandlinger.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker