To danske soldater blev dræbt, da deres køretøj blev ramt af en eksplosion under en patrulje lørdag formiddag lokal tid i Helmandprovinsen i Afghanistan,.
Tre andre soldater blev såret. To er dem er hårdt såret, mens den tredje er lettere såret, oplyser Hærens Operative Kommando (HOK).
De pårørende til soldaterne er underrettet.
Ifølge HOK var der tale om en såkaldt improviseret sprængladning - en vejsidebombe - der var så kraftig, at soldaternes køretøj væltede.
Soldaternes kammerater ydede førstehjælp på stedet til ofrene, der senere blev bragt med helikopter til felthospitalet Camp Bastion. Den ene af de hårdt sårede er overført til behandling på felthospitalet i Kandahar.
De dræbte og de sårede er fra Hold 9 og Bravo-kompagniet, som kommer fra Den Kongelige Livgarde.
- Jeg må med den største beklagelse og sorg meddele, at vi i dag i Afghanistan har mistet to danske soldater, og at vi har to sårede og en lettere såret soldat. Mine tanker er naturligvis først og fremmest hos de pårørende og hos de sårede. Dem vil vi støtte på enhver tænkelig måde, siger brigadegeneral Peter H. Lund, stabschef ved HOK.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger i en erklæring, at han har modtaget oplysningerne om de dræbte med dyb sorg.
- I denne tragiske stund går mine tanker først og fremmest til de pårørende. De har lidt et uerstatteligt tab, som berører mig dybt, siger han.
Med de to dræbte er 36 danske soldater omkommet i Afghanistan. 30 er dræbt under kamphandlinger, og seks har mistet livet under andre omstændigheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde