Når eleverne på to koldingensiske gymnasier går til fest på skolen, er det med armbånd, der viser, om de er over eller under 18 år. Og er de under, har de ikke adgang til alkoholiske drikke fra baren. Det skriver JydskeVestkysten.
Gymnasierne har som nogle af de første i landet indført armbåndsordningen, hvilket så sent som i sidste uge betød alkoholfri fest for en del af Kolding Gymnasiums unge.
- Vi er blevet gjort opmærksom på, at vi ikke må udskænke til elever under 18 år. Derfor har vi indført en armbåndsordning, hvor eleverne viser deres studiekort frem i indgangen, siger rektor Momme Mailund.
Ordningen blev således indført, efter Sydøstjyllands Politi havde indskærpet, at der ikke måtte udskænkes alkohol til personer under 18 år.
Det falder godt i hak med Sundhedsstyrelsens uge 40-kampagne 'Stop før fem - det betaler sig', hvor danske gymnasier bliver opfordret til kun at skænke alkohol til elever over 18 eller helt at droppe drikkeriet.
Men kampagnen får hug af de unge, der ikke ønsker, at hverken Sundhedsstyrelsen eller lærerne blander sig.
- Vær realistisk. Det vil ødelægge vores fester, da folk ikke længere vil gide dukke op, siger Frederik Gjørup Nielsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, til Urban.
Også flere rektorer i Syd- og Sønderjylland frygter, at aldersbegrænsning vil have en negativ påvirkning. Heriblandt er rektor for Sønderborg Statsskole, Karl Kristian Højberg:
- Så vil vi ikke have nogle fester mere, og en del af det at gå i gymnasiet er at gå til fester. Så derfor vil vi hellere have eleverne her under kontrollerede forhold og lære dem at finde deres egne grænser. Det er også en skoleopgave, siger han til JydskeVestkysten.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde