Sagen om Christian på 14 måneder, der døde efter at have slugt et minibatteri som 11 læger overså, er nu afgjort i Patientklagenævnet, skriver Berlingske Tidende.
En vagtlæge får kritik. Det samme gør en læge på Holbæk Sygehus, som sygehuset ikke kan identificere.
Den 14 måneder gamle dreng døde, da et minibatteri satte sig fast i halsen og ætsede hul i hans spiserør. Før sin død blev drengen hen over to uger tilset af i alt 11 læger hos vagtlægen og på sygehuset, uden at batteriet blev opdaget.
Drengens familie siger, at de i sin tid advarede flere af lægerne om, at han kunne have slugt et minibatteri. Men ingen af lægerne tog det røntgenbillede, der kunne have afsløret batteriet i drengens hals.
Patientklagenævnet udtaler kritik af den vagtlæge, der modtog det første opkald fra drengens familie, hvor hans bedstefar advarede om, at drengen kunne have slugt et batteri.
Vagtlægen får kritik, fordi han ikke førte korrekt journal efter opkaldet. Lægen skrev blot - i bedstefarens journal - at henvendelsen havde drejet sig om "spgm. til barnebarn", men lægen noterede ikke, at Christian måske havde slugt et batteri, skriver Berlingske Tidende.
Det burde vagtlægen have gjort, ligesom han burde have skrevet oplysningerne om opkaldet ind i drengens egen journal, fastslår nævnet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde