To mænd, der var indlagt på intensiv afdeling på Skejby Sygehus ved Aarhus, er døde af den type influenza, der officielt hedder H1N1, men ellers kendes som svineinfluenza.
Sundhedsstyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at de to mænd begge var i 50'erne. Ingen af dem havde i forvejen kendte kritiske sygdomme eller risikofaktorer.
I en kommentar siger Sundhedsstyrelsens direktør, Else Smith, at dødsfaldene er tragiske, men desværre ikke overraskende.
- For langt de fleste er influenza en harmløs sygdom, det gælder også H1N1. Men nogle bliver desværre alvorligt syge, og nogle dør. Det gælder også, selv om de ikke tilhører en risikogruppe, siger hun.
Else Smith tilføjer, at dødsfaldene ikke bør gøre folk bekymrede.
- Men de understreger, hvor vigtigt det er at være særligt opmærksom på faresignaler og på at vaske hænder ofte og nyse i ærmet, siger Sundhedsstyrelsens direktør.
Styrelsen anbefaler, at folk kontakter deres læge, hvis de bliver syge med høj feber i mere end tre dage eller får svært ved at trække vejret.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde