Det var formentlig en kombination af hasarderet kørsel og påvirkning af narkotika, som lørdag aften lidt efter klokken 18 medførte, at en ung mand mistede herredømmet over sin bil i det nordgående spor på motorvejen ved Hedensted.
Både føreren og en passager bliver kastet ud af bilen, som snurrer rundt på vejen. De to mænd på 21 og 23 år slipper heldigt fra ulykken uden alvorlige kvæstelser, oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi i Horsens.
Omkring en time senere sker et nyt uheld næsten på samme sted, men i det sydgående spor. Her er en lastbil gået i stå i den inderste vognbane, formentlig i forbindelse med en kikkekø, som er opstået på grund af det første uheld.
Politiet placerer en motorcykel med blå blink bagved lastbilen for at advare trafikanterne, men motorcyklen bliver alligevel torpederet af en bilist, som forsøger at flygte fra stedet. Han bliver dog hurtigt indhentet og stoppet af nogle vidner.
Det viser sig, at flugtbilisten er tydeligt beruset, oplyser politiet.
Motorcykelbetjenten var af sikkerhedshensyn gået væk fra motorcyklen, da den blev påkørt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde