To nye fejl: Patienter kan have fået forkert medicin
Rigshospitalet. Der har været flere fejl i det udskældte it-system Sundhedsplatformen. (Arkivfoto). Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Grundet fejl i it-system kan yderligere 5700 recepter og ordinationer fra et halvt år være fejlbehæftede.
Det udskældte it-system Sundhedsplatformen kan skrive to nye fejl på listen over medicinfejl.
Det fremgår af en orientering til politikerne i Region Hovedstaden, som blev udsendt i fredags, skriver DR København.
Den mest omfattende fejl minder om en fejl, der blev afsløret i oktober.
Dengang kom det frem, at Sundhedsplatformen i flere tusinde tilfælde var skyld i, at der kom forkerte mærkater på de pilleglas, patienter hentede på apoteket.
Selv om man troede, at fejlen var lukket, viser det sig, at også recepter, der ikke er oprettet i Sundhedsplatformen, er ramt af fejlen.
Det drejer sig om recepter oprettet i Det Fælles Medicinkort, når lægen efterfølgende ændrer i dosis i Sundhedsplatformen.
Fejlen betyder, at yderligere 5700 recepter og lægeordinationer gennem det seneste halve år kan være fejlbehæftede, skriver DR København.
Derfor kan et stort antal patienter i Region Hovedstaden forvente at blive kontaktet i den kommende tid. Det skal tjekkes, om de har taget skade af fejlen.
Fejlen har været i systemet, siden det blev lanceret i marts 2016. Regionen vil kun undersøge patienter fra det seneste halve år.
DR København har ikke kunnet få svar fra Region Hovedstaden på, om det også skal undersøges, om patienter er afgået ved døden som følge af fejlen.
Den anden fejl handler om lægemidlerne Metoprolol og Seretide. 593 lægeordinationer og recepter og i alt 334 patienter er ifølge DR København ramt af denne fejl.
Regionen troede egentlig, at sagen var lukket. Men det har vist sig, at fejlen stadig spøger.
Den anden fejl er mindre omfattende, men alligevel potentielt alvorlig, mener Jacob Rosenberg.
Særligt lægemidlet Metoprolol bekymrer Jacob Rosenberg, da det er en betablokker, der bruger til at nedsætte blodtrykket.
- Det kan være meget alvorligt, hvis man får en forkert dosis af det, siger han til DR København.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde